Få en effektiv hverdag
Drømmer du om en effektiv hverdag, hvor du ikke mister kostbar tid på regnskabsbilag, regneark og indberetning til skat eller andre tidsrøvende administrative opgaver? Få mere tid på dit arbejde til det du er bedst til og synes er sjovt. Frigiv ny energi til opgaverne og lad os tage hånd om din bogføring.
Med vores hjælp kommer der struktur på økonomien. Du bliver ikke efterladt med rod i regnskabet som kunde hos os. Få orden i registreringen af dine økonomiske transaktioner med præcis og troværdig bogføring. Vi yder kvalificeret service inden for bogføring, udarbejdelse af regnskaber og rapporteringer i forhold til f.eks. bank, momsafregning og skat. Vi overholder selvfølgelig altid vores aftaler og afleverer til tiden.
På forkant med levende tal
Skab overblik over dine økonomiske tal på ugebasis eller månedsvis med vores ”livedata” og ikke kun en gang eller to om året. Gennem vores ”livedata” får du et styringsredskab med ny viden og fuldt overblik, inden regnskabet er afsluttet. Vi er på med vores faglige blik; bruger dit firma for mange penge på telefon eller er omsætningen steget, men taber du penge alligevel? Det giver mulighed for at rette op på økonomien, inden det går galt og de røde tal står på bundlinjen.

Vores kunder fortæller
Mit samarbejde med Avernus startede med en god anbefaling fra Sydbank og det kører rigtig fint gennem en mangeårig kontakt. Det er vigtigt for mig, at det ikke er en cykelbogholder som ankommer indimellem og ikke kan huske mine kunder og leverandører. Jeg er glad for samarbejdet, fordi der er en vis portion rådgivning som følger med naturligt. Vi har en god dialog om, hvad der tjener firmaet og mig bedst. Det har givet styr på de faktorer der før var på mit bord, så det eneste jeg gør, er stort set at trykke send. Jeg har anbefalet Avernus til andre firmaer på grund af den store fleksibilitet. Det er muligt at vælge til og fra i processen, få sat overordnet punktum og få tjekket, om det man har lavet er korrekt.Patrick Frey, Megamedia
Jeg har mødt Jan tidligere i forbindelse med mit arbejde som salgsdirektør og stod over for at skulle være selvstændig. Samarbejdet med Avernus er upåklageligt og der har ikke været noget at sætte en finger på. Da jeg ikke bryder mig specielt om at rode med skat og regnskaber, vil jeg i virkeligheden gerne betale mig fra det. Her har Avernus nogle spidskompetencer som fungerer. Det har givet ro på, så jeg ikke selv skal tænke på regnskaber og afstemning af bilag. Jeg synes det er rart med en professionel samarbejdspartner, som kan forklare og præcisere tingene. Med struktur på mandetimerne sparrer jeg tid i hverdagen. Dan Vincent Ernst, Vincent Graphic
Jeg blev henvist af min tidligere bank, da jeg havde skattemæssige udfordringer i firmaet som banken ikke kunne løse. Min daværende erhvervsrådgiver sagde: ”Jan Treu er rigtig god til at håndtere disse ting, prøv at kontakte ham.” Samarbejdet har været rigtig godt og jeg er fuldt ud tilfreds med det arbejde Avernus har lavet. Der er ikke så meget man skal forklare hver gang. Vi har kendskab til hinanden. De kender mig og jeg kender dem, så jeg ved hvad jeg kan bruge dem til.Michael Holm Nielsen, Miccom Skilte & Design
Debitorstyring
Det er tit her det går galt med økonomien. Får du ikke får dine penge hjem på kontoen for arbejde som er blevet udført? Vi kan tage os af din debitorstyring og oprette et overskueligt kartotek over dine debitorer. Ved at styre indtægtssiden og udgiftssiden skarpt med et effektivt debitorbogholderi, får du et langt bedre overblik over dine restancer og tilgodehavender. Hvis det er nødvendigt, gennemfører vi også rykkerprocedurer.
Fleksible ydelser
Vi er tæt på dig som kunde med hurtig opfølgning og kort svartid, hvilket gør os til noget helt særligt i branchen. Opgaveløsningen er fleksibel og kan afpasses nøjagtigt efter dine ønsker. Vi sætter en ære i at yde individuel tilpasset hjælp. Der er altid mulighed for at kile en ekstra opgave ind i vores ydelser, så hjælpen skræddersyes efter din virksomheds behov. Fleksibiliteten sikrer dig, den hjælp du har brug for og skaber ro i din økonomi. Det giver dig fuld tryghed i hverdagen.
Få struktur på hverdagen med et godt overblik
Hos os møder du et faguddannet personale som leverer retvisende regnskaber med korrekte tal. Vi følger med i momslovgivningen, skattelovgivningen og al anden relevant lovgivning inden for området. Du får struktur på hverdagen med overblik over økonomiske data og tal, når vi tager hånd om alle dine spørgsmål inden for økonomi, administration og jura.